event image

Alberte Winding med band

11 mar 20:00
Lyt

Alberte Winding med band
Kr. 195
Alberte Winding med band

Vi kan med stolthed præsentere en af dansk musiks mest nærværende
stemmer – Alberte Winding, som med sin varme og poetiske sensitivitet
har rørt generationer af voksne og børn i mere end 35 år.
Efter Albertes bogudgivelse, Kastevind – erindringsglimt fra barndom og
ungdom, fortsætter historierne i musikken, live på scenen, med både
nye og gamle sange fra Alberte Windings dejlige repertoire.

Albertes sange om at finde kærligheden, om at holde gamle og nye
venner i hånden, om de mørke dage og de lyse nætter, bliver kædet
sammen af små anekdoter. Fra barndommens sodavand med brus og
udi det voksne livs komplicerede dans med kærester, fester, børn og alt
det der gudskelov kommer efter.

”Vi vil altid gerne sende folk varmt afsted, og vi gør os umage for at
være sammen, der hvor stemningen har den rigtige tykkelse til musik.
Der hvor det skrøbelige knækker og bliver til et smil.

Du kommer hurtigt og nemt til Ishøj med S-Tog, eller benyt en af de mange gratis parkeringspladser. Arrangementet afvikles under overholdelse af alle gældende Covid-19 restriktioner, og er med siddepladser.

Ønsker du at spise middag inden arrangementet, kan du få 50% rabat på alle retter i Cafe A (gælder ikke drikkevarer), mod forevisning af din billet til koncerten. Gør venligst opmærksom på dette ved ordreafgivelse i restauranten.
Kulturium Cafe har et bredt udvalg af drikkevarer, blandt andet øl fra bryggeriet Skands, samt et udvalg af drinks.

Kørestolspladser sælges via vores café på tlf: 4354 5511.