event image

Michelle Birkballe & Rock Nalle

17 sep 20:00
Lyt

MICHELLE BIRKBALLE & BAND med special guest ROCK NALLE

Det var meningen, at denne turné med 14 koncerter rundt i hele landet skulle være en engangsforestilling, men nogle gange er ting SÅ sjove og responsen SÅ fed,
at man bliver nødt til at gentage det.

I 2020 bliver der planlagt ganske få indendørskoncerter, men til gengæld en lang række festivaller, byfester og andre sommerkoncerter.
Derfor mødes to af landets absolut sejeste stemmer igen, når Michelle Birkballe inviterer Danmarks rock’n’roll konge Rock Nalle med på landevejen i 2020.
Det er 2 forskellige generationer der mødes, men musikalsk er rødderne solidt plantet det samme sted - nemlig i den sorte amerikanske musik - rock’n’roll, soul og blues.

Denne gang bliver det altså efter al sandsynlighed sidste gang, at man kan opleve 76 årige Rock Nalle med stort band - stemmen er på toppen, men kroppen er slidt efter et langt og hårdt levet liv. Som Michelle siger “dette er også en hyldest til Nalle - det har han sgu fortjent !! Jeg har samlet et hold af musikere, der har spillet med ham igennem tiden og som virkelig mestrer lige præcis denne genre. Det bliver ikke bedre, så I kan godt glæde jer! Det er once in a lifetime”.

Band:
Jakob Baumgartner: guitar
Josef Baumgartner: piano
Ulrik Bust: sax
Jakob Skytte: bas
Eddi Jarl: trommer

Live albummet har fået super gode anmeldelser:

“Alle sange bliver serveret med sej, swingende spilleglæde, og det er en aldeles pragtfuld live-plade, der er kommet ud af Michelles, Nalles og bandets anstrengelser. Man bliver glad i
låget og sågar også indimellem bevæget.”
- Jakob Wandam, Bluesnews

“Nalles autenticitet og udtryk er vitalt og det er svært at sidde stille til Michelle Birkballes rockhyldest. Hendes hæse stemme smelter fornemt sammen med Rock Nalles”
- Fyns Stiftstidende

Du kommer hurtigt og nemt til Ishøj med S-Tog, eller benyt en af de mange gratis parkeringspladser. Arrangementet afvikles under overholdelse af alle gældende Covid-19 restriktioner, og er med siddepladser.

Ønsker du at spise middag inden arrangementet, kan du få 50% rabat på alle retter i Cafe A (gælder ikke drikkevarer), mod forevisning af din billet til koncerten. Gør venligst opmærksom på dette ved ordreafgivelse i restauranten.
Kulturium Cafe har et bredt udvalg af drikkevarer, blandt andet øl fra bryggeriet Skands, samt et udvalg af drinks.

Kørestolspladser sælges via vores café på tlf: 4354 5511.